Navne-ståtrold Sted: Kan leges både ude og inde, men kræver god plads. Deltagere: Mindst 6 personer. Legen minder meget om ståtrold og er rigtig god til at få præsenteret og sat navn på hinanden. Der vælges en ”fanger”. Resten af deltagerne skal fanges. For at fange skal fangeren sige navnet på den, han/hun fanger. Når man er fanget, stiller man sig med armene ud til siden, klar til en ordentlig knuser. For at blive befriet skal en af de andre deltagere give den fangede et ordentlig knus, mens han/hun siger sit eget og den fangedes navn. Derefter er man fri. Kilde: https://skoleborn.dk/lege-der-bringer-sammen/