Et kort tekst til en avis eller ugeblad.
Læserbrevet indeholder dig eget synspunkt på et emne.
At gøre andre opmærksom på et emne, som man er utilfreds med.
Man skriver læserbrevet, fordi man gerne vil have gjort noget ved det.
Navn og adresse på den, der har skrevet læserbrevet
Overskrift.
Indledning, som fanger læseren.
Eksempler på emnet
Argumenter, som evt. kan være støttet af videnskabelige undersøgelser.
Sproget er personligt.
Bragt i Hundested lokalavis den 14. april 2022
Arne Jørgensen
Overdrevsvej 12
3390 Hundested
14 år, skolelev
Jeg synes, at det er for dårligt, at børn i f.eks. 0.-3. klasse skal gå i skole 30 timer om ugen.
Før i tiden var det sådan, at man ofte fik fri kl. 13. Nu får vi fri kl. 15.30 næsten hver dag. Det, synes jeg personligt, er virkelig sent. Børn har næsten ingen fritid tilbage. Mange kan ikke nå til deres fritidssport og har ikke særlig meget tid tilbage til at være sammen med deres venner. Jeg synes også, at det er virkelig vildt, at 1. klasser skal have engelsk, når de knap nok kan dansk.
Politikerne skulle selv prøve at mærke, hvor stor forskel reformen har gjort. Før i tiden fik man fri ved 12-tiden i 1. klasse og nu kl. 14.45. Små børn har slet ikke tid til at være sammen med deres familier mere. Mange ældre børn har ikke tid til at gå i klub og nå til den sport, som de går til. Jeg havde selv den oplevelse her i går. Jeg havde fri kl. 15.30 og skulle til fodboldkamp kl. 16. Så jeg havde 30 minutter til at spise og gå hen til Beder-Malling Idrætsforening. Jeg nåede det lige præcis.
Mange børn kan slet ikke nå i klub efter skole, fordi de får fri så sent, og hvis man skal til sport, kan man slet ikke nå det hele.
Jeg kommer tit rigtig sent hjem, fordi jeg bliver nødt til at rykke de ting, jeg skal, til senere, fordi jeg får så sent fri. Og jeg ved, at der er mange andre, som har det på samme måde.
Jeg gad godt se alle politikerne sidde på vores plads. Så kunne de prøve at få fri kl. 13 næsten hver dag i en periode og bagefter få fri kl. 15.30 hver dag. Så kan de selv mærke forskellen.
Jeg tror, børn i 7.-9. klasse “arbejder” mere, end de fleste voksne gør.
Det giver ikke særlig meget mening med den nye reform. Man kunne bare have lavet det sådan, at man måske fik fri ved 14-tiden og fik mere ud af den tid, man er i skolen. I stedet for at sidde til kl. 15.30, hvor man alligevel ikke lærer noget de sidste timer. Åndssvagt!
Alt i alt synes jeg bare, at skolereformen er en dårlig idé. Jeg ved, at hvis politikerne ændrer reformen igen, vil alle børn, som går i skole, blive rigtig glade.
Så please, træk idéen tilbage igen. Tak.
I hvilken avis er læserbrevet bragt?
Hvem har skrevet læserbrevet?
Hvornår får børn i folkeskolen fri?
Hvornår fik børn tidligere fri?
Hvad tror du reform betyder?
Hvad synes skribenten (den der har skrevet læserbrevet), at der er svært at nå?
Hvad synes skribenten at der skal laves om?
Bragt i Roskilde lokalavis den 14. april 2023
Mette Solvang
Hovedgadeen 36
3390 Hundested
13 år, skolelev
Jeg synes, der er mange gode grunde til, hvorfor vi unge bør få mobilen ud af vores værelse, i god tid før vi skal sove. Mobilbrug, før vi skal sove, kan gå ud over vores søvn; og det kan gå ud over vores trivsel, humør, samvær med andre, vores vækst og helbred generelt. Men det kan være svært, så kære forældre: Hjælp os!
Søvn er vigtig for alle mennesker. Men især for unge. Som sociologen og videnskabsformidleren Anette Prehn skriver på hjernesmart.dk: "Søvn fungerer som hjernens opvaskemaskine, og 'opvaskeprogrammet' skal køre til ende, førend tallerkenerne bliver rene. Over tid ophobes der affaldsstoffer i hjernen, når vi sover for lidt. Hjernen vaskes kun op, når vi sover ". Som mange nok ved, har unge en "masse beskidte tallerkener", fordi hjernen er under ombygning. Derfor har unge brug for meget søvn.
En af grundene til, at mobilbrug før sovetid går ud over søvnen, er mobiltelefonens lys. Lyset undertrykker produktionen af det søvndyssende hormon melatonin. Men det er ikke det eneste problem. En masse undersøgelser viser, at det er dårligt for meget andet. For ens trivsel, helbred, hukommelse, faglighed og meget andet.
Men er der et problem blandt unge? Hvor stor en del af de unge gør brug af mobilen op mod sengetid? Jeg har foretaget min egen undersøgelse på min skole, hvor jeg uddelte et spørgeskema til alle elever i 7., 8. og 9. klasse. Undersøgelsen viste, at 64 procent gør brug af mobiltelefonen, før de skulle sove. Det er mange. Der er ikke bare tale om et kvarter. Én ud af fem bruger over to timer i sengen i selskab med mobilen, før de sover. Og det er ikke, fordi de går tidligere i seng, end deres klassekammerater. Men de sover væsentligt senere. Kun 13 procent af alle adspurgte sover de anbefalede timer, som er otte-ti timer. Men derimod var der 58 procent, der sov seks-syv timer. Undersøgelsen viste en tydelig sammenhæng mellem brugen af mobil i sengen før sovetid og færre timers søvn.
Som nævnt kan det gå ud over ens trivsel, helbred, hukommelse, faglighed. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der sammenfald mellem dårlig mental sundhed og dårligt fysisk helbred. Brugen af mobilen før søvn kan gå ud over begge. De alvorligste påvirkninger af det fysiske helbred kommer ikke efter en uge. De kommer nogle år senere, så man kan ikke se de øjeblikkelig virkninger.
Ud over alle disse ting bliver du også sur og tvær. Du bliver ikke ret behagelig at være sammen med. Dine venner vil lige så stille begynde at synes, du ikke er så interessant mere.
Så til alle os unge: Vi er nødt til at gøre os selv den tjeneste at lægge vores mobil ud af værelset, før vi sover. Til alle forældre: Hjælp os med det! Så bliver vi en bedre udgave af os selv.
Emilie
Andersinevej 812
Andeby
12 år, skoleelev
Jeg mener, at denne skole, Lillebjerg Skole, skal få fat i nogen skateboards. Det vil få børnene til at være mere ude og lege mere udenfor. Jeg ved, at der er faktisk mange børn på denne skole, der også vil have skateboards, for eksempel har jeg for 2 år siden set, at der var der mange, der kørte på skateboards på rampen, som vi har her på skolen.
Jeg ved, at hvis der kommer skateboards på denne skole, ville mange børn for eksempel komme meget mere ud og være udenfor. Det sker ofte, at jeg ser, at nogen børn ikke har noget at lave, så derfor synes jeg, at der skal være skateboards på denne skole.
Og fakta er nemlig, at måske 4 ud a 5 ville nok blive glade for dette, og jeg ville også selv blive meget glad for det, fordi jeg synes, at det kan meget hurtigt bliver kedeligt at lave det samme dag efter dag.
Forestil dig, at du går udenfor og så ser en masse børn, der keder sig, hvad vil du gøre? Jeg ville selv sige, at man skulle købe noget, der kunne hjælpe. For eksempel som jeg sagde, kunne man købe nogen skateboards til de børn. Forstil dig en masse børn, der hopper rundt, og kører på skateboards og har det sjovt. Kan du se forskellen? Hvis børnene på denne skole kan få nogen skateboards, ville det være meget mere sjovere i frikvarterne, når man er ude.
Men det kan jo også være, at man falder, så derfor synes jeg, at man også skal for fat i nogen knæbeskytter og hjelme. Så hvis man falder, sker der ikke så meget andet, end at man måske lige må komme op igen, og så er det videre.
Så nu må I tage jer sammen, og jeg håber, at I kan få fat i nogen skateboards til skolen.
Hvem har skrevet læserbrevet?
Hvilken skole går eleven på?
Hvad vil skribenten (den, der har skrevet læserbrevet) have skolen til at gøre?
Hvad tror skribenten, at skateboards vil gøre for børnenes frikvarter?
Hvad skal der også indkøbes udover skateboards?
Er du enig med skribenten?