Vi møder første gang påskeharen i den tyske by Heidelberg i slutningen af 1600-tallet. Tyske udvandrere tog påskeharen med sig til USA. Først i 1800-tallet fik påskeharen stor succes. Med tiden begyndt påskeharen at lægge æg, og børnene fik søde sager.

Traditionen med påskeharen kom med tyske indvandrere til USA. I USA blev påskeharen ændret til en kanin, Easter Bunny. Påskeharen kom til Danmark omkring 1900 i Sønderjylland og spredte sig langsomt til resten af Danmark. Den sene ankomst skyldes, at man anså haren for et skadedyr, da de ødelagde afgrøderne. Traditionen med æggejagt i haven stammer fra Tyskland, hvor den blev særligt dyrket i Sønderjylland. Traditionen med påskeharen er løbende blevet påvirket af amerikansk kultur.

Om natten spreder påskeharen sine æg og andre godter i haven, så børnene kan gå på jagt efter dem påskemorgen. Oprindeligt byggede børnene en rede, som påskeharen kunne lægge sin æg i. Den tyske påskeharen havde ligheder med julemanden. Den kom med gaver til de artige børn, og holdt øje med de uartige børn.

kilde: https://illvid.dk/kultur/hvor-stammer-paaskeharen-fra

Forløberen til vores gækkebrev er bindebrevet, som stammer fra 1600 tallet. Det var oftest voksne, som drillede hinanden med digte og ordspil. Bindebrevene kunne indeholde en gåde, eller en knude af flettet hår, som man skulle løse. Bindebrevene mindede om valentinskort. Bindenbreven kunne fx. indeholde en gåde, og hvis modtager ikke kunne løse opgaven, skulle modtager givet noget til afsenderen. Det kunne være et gilde eller en anden stor præmie. Bindebrevene blev ikke kun afsendt i påsken, men også på navnedage. Beskederne havde ofte en flirtende tone.

I 1800-tallet begyndte butikkerne at sælge gækkebreve, hvor man kun skulle tilføje en tekst. I løbet af det 20. århundrede begyndte børn at klippe og sende gækkebreve.

kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/historien-om-gaekkebrevet-startede-som-smaa-valentinskort/

Påskenharen har intet med den kristne højtid at gøre. Harer og kaniner var symboler på frugtbarhed i hedenske forårsfester. Men harer og kaniner var symboler på frugtbarhed og spirende liv i hedenske forårsfester, længe før kristendommen blev indført. For få folk til at acceptere nye religioner, at ritualer fra hedeneske fester indlemmes i den nye religions traditioner. Haren var i middelalderen et symbol på Jomfru Maria, fordi man troede, at den kunne reproducere sig selv. ordet påske er heller ikke kristent. Navnet påske-stammer fra den jødiske højtid Pesach, som på engelsk kaldes 'passover'.

kilde: https://illvid.dk/kultur/hvor-stammer-paaskeharen-fra

Man ved ikke, hvorfor man påskeharen deler æg ud. Ægget har flere forbindelser med påsken. I det antikke og hedenske samfund var æg et frugtbarhedssymbol, ligesom harer og kaniner. Ægget var også et symbol på genfødsel. I middeladerens Vesteuropa var det forbudt at spise hvide ting under faste, herunder også æg. Når fasten var slut, kunne man igen spise æg. Det er måske forklaringen på, at det er æg, som påskeharen deler ud. I kristendommen symboliserer æget Jesus' genopstand. I den kristne påske fejres Jesus' død og opstandelse, og påskeægget symboliserer Jesus' tomme grav, efter at han var genopstået. De første chokolade-påskeæg blev lavet i Frankrig og Tyskland i 1800-tallet.

kilde: https://illvid.dk/kultur/hvor-stammer-paaskeharen-fra