Billeddiktat
Eleverne sidder med en serie billeder, der passer til en historie. Teksten læses op og elever lægger dem i den rigtige rækkefølge. Billedbøger kan bruges, hvor man kopier sidderne og klipper billederne ud.
Opgaven skærper elevens evne til at lytte og danner vej for sproglig udvikling.
Aktivitet er fra Pauline Gibbons Styrk sprog, styrk læringen.
Huskekort
Elever laver deres egne tegninger af nøgleord og vigtige begreber fra oplæst tekst. De tegner dem på små kort, som der kan sættes i en nøglering. Hvis de er flydende i deres modersmål, kan de skrive forklaringer på kortets bagside.
Aktivitet er fra Pauline Gibbons Styrk sprog, styrk læringen.
Aktiviteten kan tages ud i skoven/byen, hvor de finder nøgleord. De kan enten skriver på stedet, eller de kan arbejde videre med det hjemme i klassen.
Man kan arbejde med faglige temaer. Ud fra temaet kan man udvælge nøgleord før højtoplæsningen, som man sammen finder betydningen af.
Kimsleg
Aktivitet, hvor eleverne træner ordforråd i forbindelse med et bestemt emne. Find en række genstande eller billeder af genstande. Giv eleverne fx 3 minutter til at huske alle genstandene. Dæk dem til med et klæde, og så skal de finde ud af, hvor mange af genstandene, som de kan huske.
Læreren kan stille uddybende spørgsmål til form, farve m.m.
Aktivitet er fra Pauline Gibbons Styrk sprog, styrk læringen.
Find forskellene
Eleverne får to ens billeder af fx insekter, hvor der er et par detaljer til forskel. Fx Mangler der et dyr på den ene, og der er to forskellige dyr på på hvert billede. Mens resten af billedet er ens.
Opgaven går ud på, at eleverne taler sammen, dog uden at kunne se hinandens billeder, og finder frem til forskellene. Opgaven styrker dialogen mellem eleverne.
Aktivitet er fra Pauline Gibbons Styrk sprog, styrk læringen.
Billeder kan variere ud fra de teamer som man arbejder med.
Sig det igen
Find en scene fra en film, som eleverne kan lide. Det kan være en animationsfilm, børnefilm, eller en film om et fagligt emne.
Udvælg en eller flere personers replikker, som elever kan kunne gengive.
1. Afspil scene for eleverne, max. 1-2 minutter.
2. Læs de nedskrevne replikker højt for eleverne (Du har afskrevet replikkerne på forhånd). Spørg eleverne, om de kan huske, hvem der har sagt hvad. Samt hvor i handlingen replikkerne dukkede op.
3. Spil scenen en gang til. Eleverne skal række hånden op, når de hører en af replikkerne. Stop filmen, hver gang en elev rækker hånden op. Lad eleven gentage replikken nøjagtig, som den siges i videoen. Betoning og intonation skal være nøjagtig. Hvis de skal sige replikken flere gange, er det helt ok.
4. Genspil scenen en gang til. Tryk pause før replikken kommer. Eleverne skal udtale replikken på den person, som du peger på. Igen skal replikken lyde næsten fejlfrit med betoning og intonation.
I denne aktivitet fokuseres der på sproglyd, betoning og intonation.
Aktivitet er fra Pauline Gibbons Styrk sprog, styrk læringen.